 |
|
|
 |
| Etiske anbefalinger |
|
Nedenstående anbefalinger er DKK's etiske anbefalinger. Specialklubbernes etiske anbefalinger kan du finde på specialklubbernes hjemmeside, som du kan finde her på hjemmesiden under "DKK adresser" og herefter ”Specialklubber”
- Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
- Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
- En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
- En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
- Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
- Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
- Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
- Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
- Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
- Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.
Bemærk venligst:
Gentagne og/eller markante tilsidesættelser af DKK’s etiske anbefalinger kan medføre begrænsninger i en hunds avlsret – evt. nedlæggelse af avlsforbud - i henhold til DKK`s stambogsføringsreglers pkt. 11.
DKK har med virkning fra 2008 opdateret definitionerne på matadoravl. Dette kan du læse om i HUNDEN marts 2008 eller på dette link.
Til belysning af de ændrede definitioner har vi lavet dette lille eksempel:
Antalsmæssig stor race (>100 reg./år):
Hanhund X er født i 1998. han tilhører en race der stambogsfører ca. 200 hvalpe om året. 25% reglen siger altså at han ikke bør blive far til mere end 50 hvalpe i sin levetid.
I år 2000 bliver han far til to kuld – i alt 10 hvalpe. Det samme er tilfældet i 2001 og i 2002 får han 30 afkom. Han har nu i princippet opbrugt sin kvote på 50 hvalpe, og ejeren skal derfor være ekstra opmærksom, hvis han ønsker at bruge hunden mere. Han holder en pause i år 2003 og 2004, og derfor må han i 2005 faktisk gerne bruge hunden igen. I 2005 vil der nemlig, i hanhundens egen generation (fra første kuld i 2000 – 2005) være født 1200 hvalpe. 5% af 1200 giver 60 – han har altså mulighed for at blive far til et par kuld mere uden problemer. Slutter han først sin avlsaktive karriere i 2007 – som 9 årig - har han faktisk lov til at blive far til i alt 80 hvalpe uden at komme i konflikt med anbefalingerne vedr. matadoravl.
|
Årstal |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
|
Reg./år hele racen |
200 |
200 |
200 |
200 |
200 |
200 |
200 |
200 |
200 |
200 |
|
Antal hvalpe efter X |
0 |
0 |
10 |
10 |
30 |
0 |
0 |
10 |
10 |
10 |
Antalsmæssig lille race (<100 reg./år):
Hanhund A er ialt far til 50 hvalpe i en race, hvor matadoravlsgrænsen i henhold til 25% reglen er 24 hvalpe.
De 50 hvalpe er fordelt på 12 kuld med indavlskoefficienter på henholdsvis: 7,93 - 15,63 - 9,38 - 0,1 - 3,52 - 3,52 - 15,63 - 1,95 - 2,73 - 0 - 2,73
Hanhund A har derfor flere gange produceret afkom med indavlskoefficient større end det anbefalede på max 6,25%. Derfor vil hanhund A modtage et "grænsebrev" med kraftig henstilling om fremover kun at producere hvalpe med indavlskoefficienter under 6,25%.
Hanhund B er ialt far til 33 hvalpe i en race, hvor matadoravlsgrænsen i henhold til 25% reglen er 7 hvalpe.
De 33 hvalpe er fordelt på 9 kuld, der alle har indavlskoefficienter på 0% (!)
Hanhund B vil derfor IKKE modtage et "grænsebrev", da opdrætteren her nøje har udvalgt ikke beslægtede avlspartnere og derfor sikret racen mod indavl til trods for at 25% grænsen er overskredet.
|
|
 |
| Sidst opdateret den 4. april 2006 |
|
|
|
|
|
