Basiskursus søndag den 27. juli
Har du lyst til at tage en uddannelse inden for Dansk Kennel Klub - hvalpemotivation, lydighed, agility, ringtræning m.v.? Eller har du bare lyst til at få en grundlæggende viden om hvordan en hund fungerer? Ja, så er chancen der nu for medlemmer af Dansk Kennel Klub. Medlemsnummer skal forevises på dagen og ved tilmelding.
Kreds 1 afholder et Basiskursus i DKK – Parkvej 1, Jersie, 2680 Solrød Strand - den 27. juli.
Prisen er 350 kr., som dækker kørepenge til underviserne, morgenmad, lækker frokost, eftermiddagskaffe, drikkevarer i løbet af dagen samt undervisningsmapper.
Underviserne er Anette Olsen og Bjarne Toftesgaard, og du vil bl.a. blive undervist i hundens udvikling, adfærd, kropsprog samt DKK’s opbygning og uddannelsesmuligheder. Kurset varer hele dagen (08.30-17.00).
Interesserede kan melde sig personligt pr. e-mail til Bjarne Toftesgaard, Kildeløbet 38, 2700 Brønshøj: btgavi@mail.tele.dk med medlemsnummer, navn, adresse og telefonnummer, senest fredag den 18. juli. Tilmelding er først gyldig, når såvel tilmelding som betaling er foretaget inden for tidsfristen.
Ved modtagelsen af kursusgebyret er tilmelding bindende – medmindre deltagerantallet er overskredet.
Der stoppes for tilmeldinger, når antallet på maks. 35 er nået - uanset tidsfrist.
Betaling pr. check eller på giro (01) 534 1930 med påtegning ”Basis-kursus 27. juli”+DKK medlemsnummer..