Vi lægger ud med tre "øjebliksbilleder":

1 På det seneste møde i FCI's Europasektion kunne den italienske repræsentant berette, at myndighederne i byen Venedig nu havde forbudt hunde af racerne dobermann og rottweiler i byen. Beslutningen var truffet fuldstændig uden beslutningsgrundlag alene på grundlag af "medie- fnidder". Tilsvarende historier kunne berettes fra andre dele af Europa.

2 Inden for de seneste uger har man kunnet læse i pressen, at det italienske politi har slået til over for organiserede hundekampe - oftest med hunde af pitt bull typen, hvor tilskuerne kan sætte penge på, hvilken hund, der vinder d.v.s. slår den anden hund ihjel! Kampene organiseres af mafiaen og mentes at koste ca. 5.000 hunde livet hvert år. Tilsvarende kampe organiseres i Rusland. Og for et par måneder siden kunne den svenske kennel klub med afsky berette, at hundekampe nu også finder sted i Sverige iværksat af Østeuropæere, som opholder sig i landet.

3 Her i foråret er DKK i to sager blevet kontaktet af politiet, der har haft alvorlige episoder, hvor hunde har overfaldet andre hunde og i det ene tilfælde også bidt den fremmede hunds ejer, der forsøgte at hjælpe sin hund.

Disse tre forløb skal forstås i sammenhæng. Hvis man ikke gør sig den ulejlighed at gennemtænke problemstillingen ordentligt, så er der stor risiko for, at man heller ikke kan løse problemerne, og så er der risiko for "hovsa-lovgivning" som i Venedig. Omvendt mener DKK naturligvis ikke, at det er acceptabelt med store, aggressive hunde, som ejerne ikke har styr på.

I Danmark findes der allerede i dag lovgivning, som forbyder, at man ejer og avler med pitt bulls og tosaer, og krydsninger, hvori disse hunde indgår. Denne lovgivning virker imidlertid ikke. For hvordan skal politiet eller andre kunne finde ud af, om en hund f.eks. er en pitt bullblanding? Hvis man ikke ønsker, at myndighederne skal vide, at man har en pitt bull, så har man hørt om folk, der kunne finde på blot at betegne hunden som noget andet.

DKK har for længst meddelt Justitsministeren, at man ikke kan basere et indgreb mod farlige hunde på race-tænkning. Man er nødt til at se på den enkelte hund for at kunne vurdere, om netop dette individ er farlig eller ej. På engelsk bruger man udtrykket "Deed not breed" d.v.s. se på hundens gerninger, ikke på dens race.

Det er også vigtigt at huske, at for mange farlige hundes vedkommende gælder det, at det største problem ikke er hunden, men den person som går i den anden ende af snoren, hvis den da overhovedet har snor på.

Derfor har DKK opfordret Justitsministeren til at foretage sig noget, som vi tror kan bidrage til at løse problemerne med de farlige hunde, nemlig:

• Lade være med at tænke i forbud mod hold af bestemte racer, men fokusere på individer.
• Få politiet til at benytte hundelovens §6, stk.2 meget mere. Iflg. denne kan man pålægge ejeren af en "hund, der viser sig bidsk eller glubsk eller har den vane at forulempe folk ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem, eller som forulemper husdyr i ejendom eller på marken", at hunden skal gå med en forsvarlig mundkurv eller holdes bestandig indelukket.
• Straks at indføre lovgivning, der forbyder enhver involvering i hundekampe (incl. at være tilskuer til, spille på hundene o.s.v). Den eksisterende dyreværnslovgivning er - efter DKKs opfattelse - ikke tilstrækkelig til at beskytte hundene.

Langt de fleste hundeejere er ansvarsbevidste og har opdraget deres hunde - uanset race - til ikke at være aggressive. De har deltaget i bl.a. DKK's træningsprogrammer. Deres børn har lært at omgås hunde gennem DKK's "Barn & Hund"projekt o.s.v. Antallet af hundebid har da også været faldende gennem flere år og var sidste år det laveste i alle de år, hvor man har udfærdiget samlede oversigter fra Forsikringsoplysningen.

Med ovenstående initiativer tror vi, at der er bedst mulighed for at gribe ind over for uansvarlige ejere af hunde, som ejerne har fået gjort aggressive. Og vi tror, at der vil være mulighed for at beskytte menneskets bedste ven mod nogle af de mennesker, der desværre ikke altid er hundens bedste ven!

Jørgen Hindse Madsen