Spørgsmål:
Jeg træner sammen med brugshundefolk, og der har jeg flere gange hørt folk tale om noget de kalder "Wobblers syndrom". Hvad dækker det begreb, hvem rammer det og er det noget man skal være bekymret for ??

Svar:
Wobblers syndrom er betegnelsen for en tilstand med ustabilitet i halshvirvlerne. Symptomerne på sygdommen opstår når rygmarven kommer i klemme mellem disse ustabile halshvirvler. Wobblers syndrom ses overvejende hos store hunde med lang hals som f.eks. dobermann og grand danois. Der ligger sandsynligvis nogle arvelige faktorer bag – men der er så vidt jeg ved ikke beskrevet nogen specifik arvegang for sygdommen. Symptomerne kan være bevægelsesforstyrrelser i bagbenene, usikker slingrende gang, og besvær med springe over forhindringer. Hundene har desuden ofte nakkesmerter hvilket medfører uvilje mod at bevæge hoved og hals. Nogle hunde har f.eks. svært ved at spise hvis madskålen står på gulvet på grund af nakkeproblemerne.
Diagnosen stilles på baggrund af symptomerne og en røntgenundersøgelse af halshvirvelsøjlen. Røntgenundersøgelsen foretages i narkose, og ofte sprøjtes kontraststof ind i hvirvelkanalen for at få et præcist billede af hvor rygmarven bliver trykket. Såkaldt konservativ behandling med hvile kan give lindring, men de fleste hunde med Wobblers syndrom må opereres. Ved operationen forsøger man at mindske trykket på halsmarven på samme måde som det er tilfældet ved operation for discusprolaps.
Trods operation kan der dog fortsat være nedsat funktion af halshvirvelsøjlen.
For mennesker der laver brugshundearbejde med deres hunde kan Wobblers syndrom være meget alvorligt. Det siger sig selv at en hund med usikre bevægelser og smerter i nakken ikke kan holde til den form for arbejde – heller ikke altid efter en operation