Spørgsmål:
Vi har lige mistet vores 3 år gamle grand danois pga. en mavedrejning. Vi er selvfølgelig dybt ulykkelige, og spørger os selv - hvad var årsagen til denne mavedrejning, og kunne det eventuelt have være undgået ?

Svar:
Ved en mavedrejning fører en ophobning af luft eller foderrester til en kraftig udspiling af mavesækken, der herefter kan drejes om hundens længdeakse. Det er en alvorlig sygdom, der ikke sjældent ender med at hunden dør.

En undersøgelse på Norges veterinærhøjskole afslører store forskelle på forekomsten af sygdommen hos forskellige racer. Blandt de hyppigst ramte er store hunde med dyb brystkasse som f.eks. weimaraner, grand danois, blodhund og greyhound. Udover hundens bygning, har blandt andet fodring og motion været i søgelyset som årsager til mavedrejning.

Fodring af store hunde med ét stort dagligt måltid er uhensigtsmæssigt. For racer med risiko for mavedrejning, er det bedre at fordele den samme mængde på 2-3 mindre måltider. Kraftig motion i umiddelbar tilknytning til fodringen er ligeledes uhensigtsmæssig, fordi det hæmmer tømningen af mavesækken. Kraftig motion vil sandsynligvis også føre til øget luftslugning og dermed øget udspiling af mavesækken.

Sygdommen optræder akut, og er meget smertefuld. De symptomer man skal være opmærksom på, er en udspilet bug, samt at hunden eventuelt forsøger at brække sig uden at der kommer noget op. Ofte vil hunden ikke lægge sig ned, men står med let spredte ben og sænket hoved. Den kan evt. også få åndenød og blege slimhinder.

Hvis der er tale om en mavedrejning, har hunden behov for hurtig behandling. Mavesækken skal tømmes, og det kan enten gøres via en sonde eller ved et operativt indgreb.

Man vil ofte samtidig give væsketerapi m.m. for at undgå chok. Selv efter en vellykket behandling, kan prognosen være reserveret. I den norske undersøgelse fik op mod 65% af hundene tilbagefald inden der var gået et år.

Vil man undgå mavedrejning gælder det altså om at give flere små måltider, og at undgå kraftig motion 1-2 timer før og efter fodringen. Det er dog ingen garanti, og derfor er det ikke muligt at sige om det konkrete tilfælde kunne have været undgået. Hvis nogle af de ovenfor beskrevne symptomer opstår gælder det desuden om at handle hurtigt - og få hunden til dyrlægen.