Spørgsmål:
Jeg har en Rottweiler på 2½ år ,som ofte går pasgang. Er der en forklaring på det ? Jeg ved at flere af hans kuldsøskende har samme tendens. Kan det være arveligt betinget og/eller har det noget med hans bygning at gøre.
Svar:
Pasgang er noget der ses inden for mange racer. På udstillinger ser dommeren helst at hunden mønstres i trav, fordi bevægelserne bedre kan bedømmes her. Når hunden går pasgang bevæger ryggen sig fra side til side, og der er en tendens til at benene svinges udad under fremføringen. Ved at forsøge at få hunden til at sænke hovedet og løfte ryggen, kan man af og til få den til at gribe traven i stedet for pasgang. D.v.s. man skal have løs line fremfor at holde hundens hoved stramt løftet.
Der er ikke tvivl om at evnen til at gå pasgang er arvelig, men et præcist mønster for arvegangen er, så vidt jeg ved, ikke beskrevet. Fra de hesteracer hvor pasgang er en ønsket egenskab, som f.eks. hos den islandske hest, ved man at forældredyr med anlæg for pas ofte giver denne egenskab videre til deres afkom.
Situationen er sikkert den samme hos hunde. Pasgang er dog næppe noget der tillægges den store betydning for valget af avlsdyr, når blot hunden også kan gå trav.
Man ser hos heste en vis sammenhæng mellem kropsbygning og evnen til at mestre de såkaldt laterale gangarter, heriblandt pas. Pasgængere vil således ofte have en forholdsvis kort ryg, og et faldende kryds. Sandsynligvis gør noget lignende sig gældende for hunde. Det er i hvert fald mit indtryk, at man oftere ser pasgang hos de mere kvadratisk byggede racer.
