Spørgsmål:
Vi har en løwchen tæve og når hun er i løbetid er hendes adfærd meget forandret. Hun løber med krum ryg, men holder sig meget ren, kan kun bevæge sig få meter før hun skal slikke sig. Vi kan godt være i tvivl om hun også har smerter, hun ligger det meste af tiden under vores seng, hvad hun ikke plejer til hverdag. Hun har været i løbetid to gange og det har været helt på samme måde, så det bliver sikkert ikke anderledes.
Det næste problem er at hun har fået epilepsi, og vi har overværet to anfald. Det varer ca. en time fra det begynder til det slutter, men der er ingen kramper. Hun er bare meget fjern, kan ikke gå og ikke holde på vandet. Men ved nærmere eftertanke er anfaldene kommet på næsten samme tid efter løbetidens begyndelse, henholdsvis 50 og 49 dage fter. Kan det tænkes at det hænger sammen ? Vi har været til dyrlæge, der er taget blodprøver som var gode, det eneste var en smule forhøjet blodsukker, men ikke noget der skulle behandles. Vi har fået Fenemal til epilepsien, men vi er af den opfattelse, at hvis det hænger sammen med løbetiden skal hun ikke have medicin men evt. steriliseres, hvad vi også er kede af da vi gerne vil have hvalpe
Vi har haft kontakt med opdrætteren, men hun har ikke hørt om problemet før. Er epilepsi helt sikkert arveligt ? Kan epilepsi opstå ved at slå hovedet ?
Svar:
DKK har videresendt dette spørgsmål om epilepsi til Mette Berendt, dyrlæge, Ph.D., Hospital for mindre Husdyr, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, som har forsket i epilepsi gennem flere år. Hun skriver:
Tak for dit brev vedrørende epilepsi hos hund. Du spørger specielt om arvelighed, årsagsforhold og evt. sammenhæng med løbetid. De kliniske symptomer som ses ved et epileptisk anfald, udløses af abnorm elektrisk aktivitet udløst fra nerveceller i hjernen. Epilepsi kan skyldes en ubalance/defekt i de signalstoffer i hjernen, som virker henholdsvis dæmpende og aktiverende på nervecellernes elektriske aktivitet, eller en egentlig læsion i hjernen som f.eks. et ar efter et kraftigt slag (hjernerystelse) eller en blødning, en hjernesvulst eller infektioner i hjernen. Nogle tævehunde har ophobning af anfald i relation til løbetidsperioder hvor svingninger i hormonspejlet kan påvirke nervecellernes tærskel for at udløse anfald. Dette kan være tilfældet med din tæve og det vil derfor være en god idé at sterilisere hunden (fjerne æggestokke, æggeleder og livmoder). I enkelte tilfælde kan en sådan sterilisation forhindre fremtidige epileptiske anfald, således at det ikke er nødvendigt at give krampestillende medicin, men det gælder kun i de tilfælde hvor der kan påvises en sammenhæng mellem anfaldstidspunkter og løbetider). Der findes både arvelig og ikke arvelig epilepsi. F.eks. er epilepsi som opstår efter en læsion i hjernen i sagens natur ikke arvelig. Det er imidlertid, med de metoder vi råder over i dag, ikke muligt at afgøre med sikkerhed hvilke typer af epilepsi hos hunde som er arvelige, og derfor fraråder vi generelt at man avler på en hund med epilepsi. En anden faktor som taler imod avl er, at det stress der er forbundet med parring, drægtighed og fødsel kan være anfaldsudløsende og dermed forværre en eksisterende epilepsi. Endelig bør man ikke avle på tæver som er i kronisk behandling med fenenal. Jeg håber dette har besvaret dine spørgsmål.
Mette Berendt.
