Spørgsmål:
Jeg bruger i dag udelukkende tørfoder af anerkendt fabrikat, der reklamerer med mindre foderforbrug, højere optagelse og mindre affald. MEN, når jeg ser mængden der serveres i hundens skål, er det jo nærmest at sammenligne med kraftfoderpiller til f.eks. svin eller høns. Da der til disse dyr samtidig gives noget fyldende strukturfoder, undrer det mig at hundens fordøjelse kan nøjes med den lille mængde. Skal systemet ikke have et vist volumen at arbejde med ? jeg ved godt at man blot kan fylde vand på, men det giver jo ikke mere struktur, blot volumen i skålen. Er det nu så evigt-saliggørende at kunne udfodre med så lidt som muligt.
I samme genre undrer det mig, at næsten alle foderfabrikanterne lovpriser "premium"-fodertyperne, altså dem med særligt højt energiindhold. Når man betænker den almindelige danske familiehunds
aktivitetsniveau, kan det måske ikke undre, at der er så mange fede hunde. Kan du beskrive den optimale sammensætning af et foder (procent-indholdet af fedt, protein, kulhydrat osv.) for en dansk sofavovse – og ikke en arktisk slædehund ?
Svar:
Det er selvfølgelig ikke noget mål i sig selv at fodre med så lidt som muligt. 0mvendt er det korrekt, at foder af høj kvalitet giver højere optagelse og dermed mindre mængder afføring. I modsætning til planteædere, har de fleste rovdyr et mavetarmsystem der er indrettet på en meget varierende fyldningsgrad. Også på det punkt ligner hunden sin vilde stamfader ulven. Når der er rigeligt med foder fordi ulveflokken lige har nedlagt et byttedyr ( eller når hundene har væltet fodersækken ud af køkkenskabet...), så sørger alle for at fylde maven til bristepunktet. Ingen ved jo hvornår der igen er udsigt til føde. I naturen kan der nemt gå flere dage før flokken igen har heldet med sig på jagt, og det er tarmsystemer så indrette på.
Blandt vore tamhunde er der stor forskel på madglæden. Nogle hunde klarer sig fint med et enkelt dagligt måltid, mens andre ser ud som om de er ved at dø, hvis man springer frokosten over. Det gælder om at finde balancen for lige netop din hund. Har du en hund der går rundt og ser sulten ud, selvom den har fået den foreskrevne fodermængde, er det en god ide at give den noget at beskæftige sig med. En gulerod kan være god at tygge på, - og så feder den ikke nær så meget som hundekiks. Du kan også sprede tørfoderet rundt i haven, så hunden selv skal bruge tid på finde det. Så holder den lille portion da lidt længere!
Fedt er det næringsstof der giver mest energi ved forbrænding. Det er derfor først og fremmest fedtmængden der er forøget i de energirige fodertypper. Bruger man sådan et foder til en almindelig familehund, vil det uvægerligt sætte sig på sidebenene af ""sofavovsen".
Med hensyn til sammensætningen af et foder til en almindelig familiehund kan følgende være en rettesnor, i gram pr. 100 gram foder: Protein 20-25 g, fedt 10-15 g, kulhydrat 40-50 g. Den resterende mængde, op til de 100 gram, udgøres af træstof, råaske og mineraler. Energiindholdet bør ligge omkring 1500 kJ/100 g.
