Spørgsmål:
Der har været en del fremme om den stigende forekomst af skovflåter og betydningen for mennesker. Men hvad med hunde ? Er deres risiko større eller mindre end menneskers. Er langpelsede hunde bedre beskyttede. Hvilke akutte og kroniske sygdomme ses, og hvornår skal man gå til dyrlægen. Hvilke måneder er værst, og bør man undgå ture i skoven her. Hvor på hunden sidder flåterne især, og hvilke af midlerne til at fjerne den anbefales.
Svar:
Skovflåten er en form for mide, og ikke en tæge selvom mange bruger denne betegnelse.
Flåterne har en lang livscyklus. Det tager 2-3 år for en flåt at udvikle sig fra æg til voksent individ, og det er nødvendigt for den at suge blod i hvert udviklingsstadium.
Flåter kan overføre forskellige sygdomme, hvor smitstoffet findes i blodet. Det er altså ikke flåten i sig selv der forårsager sygdommen, men hvis den tidligere har suget blod fra et sygt dyr, kan flåten overføre virus, bakterier, m.m. til et andet dyr ( eller menneske). I princippet kan flåter overføre flere former for sygdomme, men den der er mest aktuel i Danmark er Borreliose der skyldes en bakterie. Man siger at tægerne skal have siddet fast i 24-48 timer før bakterien bliver overført. Nogle dyr – f.eks. mus - kan være reservoir-værter. Det vil sige at de kan huse bakterien uden selv at blive syge. Risikoen for sygdom hos hunde er sandsynligvis mindre end for mennesker. I hvert fald har man fundet antistoffer mod den bakterie der giver Borreliose uden at hundene har været syge. Det er uklart om hunde muligvis også kan fungere som en slags reservoirværter.
Rødme og hævelse omkring det sted flåten har siddet, samt eventuelt feber kan være tegn på at hunden er smittet med Borreliose. Så er det tid at komme til dyrlægen, for det er vigtigt få startet en antibiotikabehandling hurtigt. Ellers kan der opstå komplikationer i form af ledbetændelser og meningitis (hjernehindebetændelse).
Det er ikke nødvendigt ligefrem at undgå skovture i sommermånederne hvor flåterne er fremme, men det er en god ide at kigge sin hund efter når man kommer hjem, og fjerne de små levende flåter inden de når at bide sig fast. Der findes desuden et præparat ExSpot, som angiveligt beskytter hunde mod bid af flåter. OBS: Midlet må endelige ikke bruges til katte – de kan ikke tåle det.
Når flåterne bider sig fast, er det ofte på tyndhårede steder hvor huden er nem at komme til som f.eks. på maven og i lyskeregionen. En lang og tæt pels kan have en vis beskyttende effekt overfor flåterne – omvendt er det sværere at finde de levende flåter på mørke og langhårede hunde inden de når at bide sig fast, og de kan godt bruge lang tid til at finde ind til huden.
Hvis man opdager en flåt på sin hund, skal den fjernes. Jeg synes det nemmeste er at bruge sine egne fingre – eller en speciel tang der kan købes på apoteket. Med tang eller fingre griber man fat om flåtens bagkrop og drejer den rundt og rundt til den slipper. Det er vigtigt at hele flåten kommer med ud – munddele og alle 8 ben skal sidde på.
