Spørgsmål:
Jeg vil gerne have hvalpe på min tæve, som er af en race der skal øjenundersøges. I registreringsbestemmelserne står der blandt andet at hunden skal være fri for "cataract" – men hvad dækker den betegnelse egentlig. Er det det samme som menneskers grå stær eller hvad ?
Svar:
Cataract er en betegnelse for forandringer i øjets linse, og det er også det man populært kalder grå stær. Linsen ligger bag det farvede parti i øjet – iris, og har til opgave at samle lyset, før det falder ind på nethinden.
Cataract er en samlet betegnelse for uklarhed i linsen, men der kan være mange årsager til en sådan uklarhed. Man deler cataracter op i de primære og sekundære. De primære skyldes forstyrrelser inde i selve linsen, og det er dem der kan være arvelige. De sekundære ses som en følge af andre sygdomme som f.eks. sukkersyge eller andre øjensygdomme som PRA og grøn stær. Det vigtige for den dyrlæge, der foretager øjenlysningen på en potentiel avlshund, er altså at tage stilling til om en eventuel katarakt er arvelig – eller om den skyldes andre faktorer.
Dyrlægen vil sammenholde oplysninger om hundens race, alder og om cataractens placering i linsen. Der er nemlig forskel på hvor arvelig cataract er placeret hos forskellige racer. Hos nogle er det i det yderste lag – "barken", hos andre inde i midten, hos nogle i den forreste del, og hos andre i den bageste del af linsen. Af og til kan arveligheden ikke bedømmes første gang cataracten konstateres, fordi forandringerne ligger som meget små isolerede uklarheder. Så må hunden undersøges igen efter ca. 1 år.
Hvis man skal diagnosticere en arvelig cataract, er det bedst at undersøge hunden før 6-7 års alderen. Efter dette tidspunkt vil mange hunde nemlig have udviklet en vis uklarhed i linsen alene på grund af alder. Det er det man kan se hos mange ældre hunde som et gråt eller hvidligt skær i øjnene, og er altså ikke udtryk for en arvelig sygdom.
For de fleste racers vedkommende er arvegangen for cataract desværre ufuldstændigt beskrevet. Man antager dog at sygdommen nedarves dominant med ufuldstændig penetrans – det vil sige med ufuldstændig gennemslagskraft. Normalt er det nemt at bekæmpe en arvelig sygdom hvis den er dominant nedarvet, for det betyder i princippet at alle hunde der har arveanlægget også vil få sygdommen. Men - når der er ufuldstændig penetrans gælder det ikke alligevel. Så kan en hund godt have det syge arveanlæg – men på grund af ringe gennemslagskraft ligger det skjult, og sygdommen viser sig ikke hos hunden.
