Spørgsmål:
Jeg er netop fået min allerførste hund, en dejlig sort labradorhan. Min opdrætter siger at han er en rigtig god hund, som måske en dag kan indgå i avlen. Opdrætteren har også sagt, at hvis der skal avles på ham, så skal han inden da undersøges for nogle forskellige ting. En af de ting opdrætteren nævnte var noget hun kaldte PRA. Jeg er klar over at det er en øjensygdom, men ellers ved jeg ikke ret meget om det. Kan du forklare hvad det er ? Jeg har også undret mig lidt over, at min hund skal have undersøgt sine øjne, for både hans far og mor er allerede undersøgt, og ingen af dem har sygdommen. Er det så nødvendigt at min hund bliver undersøgt?
Svar:
Til lykke med din hund. Lad os tage dit sidste spørgsmål først. Ja, selv om din hunds forældre er blevet undersøgt for PRA og fundet fri for lidelsen, er det stadig nødvendigt at også din hund bliver undersøgt inden han eventuelt skal indgå i avlen.
PRA er en arvelig sygdom, der har det man kalder simpel recessiv arvegang.
Lidt forenklet kan man sige, at der overordnet findes to slags gener, de recessive, som også kaldes de vigende gener, og de dominante gener. For at et recessivt, vigende, gen skal komme til udtryk hos en hund skal hunden have modtaget det pågældende gen fra både sin far og fra sin mor. Genet for øjenlidelsen PRA er et sådan recessivt, vigende, gen. Hunden skal altså have fået PRA-genet fra begge sine forældre for at udvikle sygdommen. Hvis en hund eksempelvis har modtaget genet for PRA fra sin mor, men et "sundt" gen fra sin far vil sådan en hund aldrig selv udvikle sygdommen. Det "sunde" gen dominerer nemlig over PRA-genet, og hunden vil fremtræde helt rask. Sådanne hunde, som selv er sunde og raske, men som har et PRA-gen i enkeltdosis, kaldes anlægsbærere. Og det er disse anlægsbærere, der er de "lumske" når man taler om lidelser med recessiv arvegang. Anlægsbærerne af genet for PRA får – som nævnt - ikke selv sygdommen, men kan give den videre til deres afkom.
Man kan ikke "afsløre" anlægsbærere ved øjenundersøgelser – for de er jo raske, og man kan ikke på nogen måde "se" at de også har det syge PRA-gen. Først hvis en hvalp efter to øjenlyste hunde viser sig at udvikle PRA, kan man fastslå at forældredyrene er bærere af lidelsen.
Der er derfor vigtigt at øjenlyse alle hunde, også de hvor forældrene allerede er øjenlyst og fundet fri for PRA.
PRA står for Progressiv Retina Atrofi, og er en sygdom i øjets nethinde (Retina). I starten af hundens liv fungerer nethinden normalt, men på et tidspunkt vil den begynde at svinde hen (atrofiere). Sygdommen optræder hos et stort antal racer, og alderen for sygdommens indtræden er forskelligt fra race til race. Ligeledes kan det også variere fra race til race hvornår lidelsen bryder ud.
Sygdommen starter med natteblindhed, hvor hunden ser dårligt i tusmørke. Hunden kan tilsvarende udvise modvilje mod at gå fra et oplyst rum til mørkere omgivelser. Efterhånden tabes synet også om dagen, og hunden vil til sidst blive fuldstændig blind. Der findes ingen behandling som kan forsinke, standse eller vende det fremadskridende tab af synet.
Da sygdommen, som nævnt, er arvelig har Dansk Kennel Klub, i samarbejde med specialklubberne og øjendyrlægerne, allerede for flere år siden iværksat et bekæmpelsesprogram mod PRA. Et korps af specielt uddannede dyrlæger øjenlyser hundene, og resultatet registreres på hundenes stambog.
Jo flere hunde der øjenlyses, jo større chance har man for at komme sygdommen til livs. Det er derfor vigtigt, at såvel opdrættere som "almindelige" hundeejere støtter op om undersøgelserne, og får øjenlyst deres hunde.
Så når din opdrætter siger, at din hund bør øjenundersøges er det ikke fordi specielt din hund skulle være i risikozonen. Din opdrætter udviser blot omtanke og sund fornuft. Og det er et råd du bør følge – også selvom det skulle vise sig, at din hund ikke skal bruges i avl.
