Spørgsmål:
Vi har en tre år gammel schæferhund, som bliver køresyg hvis vi kører længere end en halv times tid. Når den halve time er gået lyder der, næsten på minuttet, gylpelyde omme fra hunden, som så kaster op. Når vi skal ud at køre virker han ikke spor utryg og hopper glad ind i bilen, men hver gang ender det alligevel med at han kaster op. Vi har efterhånden prøvet alt – tabletter fra dyrlægen, ikke at fodre hunden inden vi skal ud at køre mm. Under kørslen ligger han i et bur, men vi har også prøvet diverse arrangementer med at have ham siddende på sædet eller i bunden af bilen. Intet hjælper. Jeg vil lige sige, at han er så glad for buret, at han af sig selv hopper ind i bilen, og lægger sig i buret, hvis han kan komme til det. På alle andre områder er han en velfungerende hund, som vi er meget glade for. Problemet er at vi har et sommerhus, som vi bruger meget, men som ligger halvanden times kørsel væk. Nu nærmer påskeferien sig snart, og fra påske og frem er vi faktisk i sommerhuset hver weekend. Det vil sige at vi snart kan se frem til atter et sommerhalvår, hvor vores bil har en umiskendelig lugt af hundebræk – det er faktisk svært at fjerne lugten, når det sker så tit. Har DKK`s veterinærkonsulent et godt råd, der måske kan bruges (alle de andre 200 kunne ikke) eller skal vi simpelthen sælge sommerhuset, og købe et der kun ligger 29 minutters kørsel fra vort hjem?
Svar:
Det er da rart at høre at jeres hund – når der ses bort fra den lille skavank, der er årsagen til jeres brev – er velfungerende, og at I er glade for ham. Bliv ved med det.
Jeg synes bestemt ikke at I skal sælge sommerhuset (eller hunden!), men jeg kan godt se at situationen kan være lidt anstrengende. I skriver at I har prøvet alt, herunder også at få ordineret medicin hos dyrlægen. Samtidig lyder det som om jeres hund rent faktisk er glad for at køre bil, så det er næppe heller her – altså at han er utryg under kørslen – problemet ligger. Ofte kan netop utryghed jo være årsagen til at en hund bliver køresyg. Jeg går ud fra at buret er fast forankret i bilen, så årsagen til hundens køresyge ikke er at buret ruscher frem og tilbage, mens I kører. Tilsvarende antager jeg, at I ikke kører specielt "vildt". Når alt dette er sagt må jeg så tilføje, at nogle gange kan man ikke – uanset hvor meget man forsøger – finde årsagen til en given lidelse. Det lyder som om det er tilfældet her. Med et fint ord kalder man de lidelser man, trods omhyggelige undersøgelser, ikke kan finde grunden til for idiopatiske. Og hvis jeres hund ellers er sund og rask – og det har I formodentlig også fået tjekket hos dyrlægen – fristes jeg til at sige, at jeres hund lider af hvad man måske kunne kalde "idiopatisk køresyge." Jeg kan allerede høre jer sukke, men stop en halv. Jeg har faktisk et råd, der har hjulpet andre hunde med køresyge-problemer. Det er stærkt uvidenskabeligt, men virker i langt de fleste tilfælde. Og om ikke andet er det er billigt og aldeles uskadeligt for hunden. Inden I næste gang begiver jer på langfart med hunden stopper I en god tot vat i hans ene øre. Og kun i hundens ene øre. Putter I vat i begge ører er der ingen effekt mod køresyge. Det plejer at virke - prøv det ! God påskeferie.
