DKK adresser   Det mener DKK   Bliv medlem   Køb af hund   Avl & opdræt   Uddannelse   Aktiviteter   Udstilling  
 
Værd at vide   Links   Hundens bedste ven   Regler & blanketter   Sitemap   Sundhed   Nyheder/presse   Shop  
Søg
Send til en ven    Print          English   

Hvordan træner man epilepsi- og diabetikerhunde? 

Spørgsmål?
Jeg er selv diabetiker. I løbet af de sidste år er det blevet sværere og sværere for mig at opdage, når mit blodsukker er ved at blive for lavt. Samtidig er sygdommen blevet meget svingende, således at jeg i perioder ofte får for lavt blodsukker.

I en fjernsynsudsendelse så jeg, at hunde kunne trænes til at advare epileptikere før de fik et epileptisk anfald. Der var ligeledes hunde der advarede diabetikere om lavt blodsukker.

Jeg er den lykkelige ejer af 2 border collier. Den yngste, der blev 2 år i januar måned, kunne jeg godt tænke mig, at træne op til at kunne advare mig, når mit blodsukker er lavt.

Hunden er en uhyre samarbejdsvillig, lærevillig og hurtigt opfattende hund. Hun fokuserer meget på mig og er lydighedstrænet.

Har du erfaring med den form for træning og indlæring? Er det virkelig muligt at træne hunden til at signalere lavt blodsukker eller epilepsi? Hvad reagerer hunden på og hvordan gør man?

Svar:
Emnet er bestemt interessant og det forlyder, at man flere steder i verden arbejder med opgaven.

To faktorer
Lad os først se lidt nærmere på, hvad der kunne indgå i en sådan form for træning. Man kunne forestille sig at hunden reagerer på en kombination af to ting: Ændringer i menneskets adfærd og ændringer i de kemiske signalstoffer, forårsaget af en kemisk reaktion i kroppen i forbindelse med epilepsi eller lavt blodsukker.

Kroppens signalstoffer
Hundens evne til at lugte og identificere forskellige dufte er som bekendt helt enestående. Hundenæsens anatomiske udformning og fysiologiske egenskaber overgår på mange områder andre dyrearter. Mere end 30 % af hundens hjerne arbejder med at analysere de duft indtryk hunden oplever.

Som udgangspunkt er der (næsten) ingen grænser for, hvad man kan træne en hund til at lugte sig frem til og påvise. Problemet, eller måske snarere udfordringen, med duft træning er dog, at man i et eller andet omfang er nødt til at kunne isolere det "stof" hunde skal identificere og markere. Dette er muligt i forbindelse med træning med narkotiske stoffer, sprængstoffer, gasarter, råd i træ, kviksølv i vandlåse, olie udslip, trøfler og andre svampe, ammunition, land miner osv. osv. Her er det altså muligt at anvende "materialet" eller dele deraf i træning med hunden. Man kan gemme materialet og belønne hunden for at påvise det.

Hvis man skal gøre noget tilsvarende i træning af en hund der skal påvise, at et epileptisk anfald er på vej, kræver det altså, at vi identificerer og "isolerer" nogle af de kemiske stoffer kroppen angiveligt udsender i forbindelse med epilepsi eller lavt blodsukker. Det er muligt at forskere har en idé om, hvordan kroppen reagerer under eksempelvis et epileptisk anfald, men det er altså ikke ensbetydende med, at man kan komme denne substans på flaske og anvende det i træning.
Og da vi med epilepsi ikke kan "styre" hvornår stofferne optræder gør det træningen endnu vanskeligere.

Den anden faktor i træning kunne være ændringerne i personens adfærd. I forbindelse med påbegyndelsen af et epileptisk anfald kan personen, i kortere tid, virke fjern og ukoncentreret. Nogle personer har selv en formodning om, at et anfald er på vej og kan gå til et trygt sted. Andre oplever det mere pludseligt og bliver pludselig fraværende og/eller falder omkuld.

Ændringer i adfærd
Hunde er, som flokdyr, meget opmærksomme på mimik og kropssprog, hvorfor det er nærliggende at de observerer ændringer i "syge" personers adfærd. Udfordringen består igen i, at vi ikke er klar over hvordan personens adfærd ændres. Vidste vi det, kunne man belønne hunden for at reagere på ændringerne, hvilket ville gøre træningen nemmere og lettere at målrettet.

Selvlærte eller trænede egenskaber
Flere hundeejere, der lider af epilepsi, hævder, at deres hund varsler når et anfald er på vej. Ofte siger ejeren, at han/hun ikke har trænet dette med hunden, og at den blot med tiden er begyndt at reagere, hvilket de har belønnet. Hundene bliver typisk rastløse og søger også gerne tæt fysisk kontakt med ejeren.
Da hunden ikke er trænet, må man formode, at egenskaberne er "selvlærte". Hunden er muligvis begyndt at genkende de føromtalte ændringer, for så at søge ejerens nærhed. Belønnes dette flere gange i træk øges chancen for at det gentages.

Varsling af lavt blodsukker
Hvis du vil forsøge dig med træning af din egen hund til varsling af lavt blodsukker, vil jeg foreslå, at du gør følgende: I en længere periode bør du foretage blodsukker målinger adskillige gange dagligt. Hvis dit blodsukker er lavt, skal du selvfølgelig spise noget for at regulere dette, men sæt dig så hurtigt ned på gulvet og kæl med din hund. Beløn den evt. for at ligge med poterne på dine ben. eller på anden måde være meget tæt på dig, når blodsukkeret er lavt. Når blodsukkeret igen er i normalt leje, kan du foretage dig sædvanlige aktiviteter og have almindelig omgang med hunden. Man kunne håbe på, at hunden via association (på sigt!) vil begynde at genkende signalerne og søge at have nærkontakt med dig på gulvet - og dermed signalere til dig at dit blodsukker er lavt! Jeg har ikke selv erfaring med træning af hunde til netop dette formål, men jeg ville nok forsøge på denne måde, indtil man havde mere konkret viden om de kemiske signaler bag eksempelvis epilepsi eller diabetes.

Held og lykke! Vi hører gerne fra dig, hvis det lykkes.