 |
|
|
 |
| Hvad skal man se efter? |
Hos hvalpene skal der være rent og ordentligt, som hos de øvrige hunde. Hvalpene skal være sunde og raske at se på. De skal være faste og trivelige, uden at være fede. De må ikke være skarpryggede, utrivelige eller vommede. Øjnene skal være klare, de må ikke være røde, irriterede eller rindende. Ørerne skal være rene indeni.
Hvalpenes pels skal være ren og ordentlig, der må ikke være eksem eller hårløse pletter. Hvis hvalpene klør sig meget, er der et eller andet i vejen - måske har de lopper. Det er en god ide at holde øje med hvalpenes afføring - den skal være fast og ikke tynd eller diarre-agtig.
Hvalpenes opførsel er mindst lige så vigtig. De skal være livlige og legesyge, nysgerrige og energiske. De skal være tillidsfulde overfor mennesker - man skal kunne mærke på dem, at de er vant til at omgås mennesker og at være "i hænder". Er de sky, ængstelige eller ligefrem unddrager sig kontakt, gør man bestemt klogt i at købe et andet sted.
Køb aldrig en hvalp af medlidenhed. Det kommer man næsten altid til bittert at fortryde. Er forholdene for ringe eller hvalpene/hundene i dårlig stand, vil vi bede dig om at kontakte Dansk Kennel Klub. |
|
 |
|
|
|
|
|
|