?
Vi ville gerne have været til Bornholm med vores hund i transit gennem Sverige. Desværre finder vi for sent ud af, at der nu findes en regel om, at hundes skal have en ormekur inden afrejse. Dette kunne vi ikke nå at arrangere med dyrlægen, og vi måtte så blive hjemme.
Således kloge af skade, vil vi spørge DKK om baggrunden for denne mærkelige regel, der jo hindrer den frie bevægelighed i EU landene og gør livet besværligt for almindelige mennesker med almindelige familiehunde.

!
Tak for Jeres meget relevante spørgsmål, som netop nu før ferie perioden er aktuelt igen.

Årsagen til hele forviklingen er RÆVENS LILLE BÆNDELORM (Echinococcus multilocularis), der er kendt for at være en alvorlig zoonose, d.v.s. at den kan smitte mennesker, som derefter har risiko for at udvikle en alvorlig leversygdom.

Især fordi rævene er blevet almindelige i vores byer og ofte lever i tæt kontakt med mennesker og hunde, er sygdommen blevet mere udbredt og kendt i de senere år.

Bændelormen lever som voksen-stadie i tarmen hos ræve, hunde og katte. Modne led indeholdende smitte-klare æg udskilles fra ormen via afføringen fra disse dyr og optages i omgivelserne af mellemværten, der i dette tilfælde er små gnavere såsom mus.
Da æggene således udskilles med afføringen til omgivelserne, udgør de via planter og bær en smitterisiko for mennesker, der færdes i naturen og spiser utilberedte vegetabilier. I mennesker udvikles æggene IKKE til voksne orm i tarmen men kun til et mellemstadie, der efter lang tid i f.eks. leveren kan resultere i dannelsen af en såkaldt echinococ. Denne har karakter af en svulst, der ødelægger levervævet med døden til følge, hvis der ikke i tide stilles en diagnose og en langvarig behandling iværksættes.

Netop denne smitterisiko til mennesker, samt det at de mener at være fri for bændelormen i deres ræve population er svenskernes primære argument for at kræve ormekur af hunde før indrejse eller transit.
Da ræve bestanden overalt i Europa i disse år er stærkt stigende især i byområderne, vil der alene her ligge en latent trussel mod Sverige og svenske ræve, som man trods alt ikke kan modgå med veterinære regler om profylaktiske ormekure. Der er kun mulighed for at forebygge problemet ved at regulere rævebestandens størrelse samt befolkningens kontakt med de vilde ræve, der til trods for det hensigtsmæssige heri ikke respekterer landegrænserne. Da smitte risikoen fra hunde er lille i forhold til den ”bombe” , der ligger i rævene, virker det paradoksalt at kræve hundene ormebehandlet, før de krydser grænsen.

Bændelormen er fundet hos ræve i alle landene syd og øst for Sverige, og det er indlysende, at det kun er et spørgsmål om tid før svenske ræve og dermed også svenske hunde bliver smittet, medmindre man kan lære ræve at tage en ormekur, før de rejser ind i Sverige.

Måske er problemet i virkeligheden, at svenskerne i lang tid har haft bændelormen i rævebestanden uden at finde den. DKK har rent faktisk fået oplyst, at svenskerne kun tester deres ræve for bændelorme-antigen i afføring, og dette er en meget ufølsom test, der ikke vil opdage infektioner med få orm hos den enkelte ræv. Hvis man derimod som i Danmark undersøger et stort antal vilde ræve ved obduktion, ville man med en langt større sikkerhed kunne påvise ormen i rævens tarm. Og hvem ved: Måske er den der allerede ?

Ved den nævnte undersøgelse i Danmark har man fundet bændelormen hos 1 % af undersøgte sjællandske ræve, og hvis dette tal sammenlignes med udenlandske undersøgelser, kan man forvente, at ca. 0,1 % af de sjællandske hunde også er smittet med ormen.

Et andet paradoks ligger i den kendsgerning, at Sverige kræver ormekur inden for 10 dage før indrejse. Hvis en hund rent faktisk skulle være inficeret med bændelormen, vil den efter at have fået ormekuren udskille døde orm med indhold af smittefarlige æg i afføringen efter nogle dage.
Problemet er nu, at man rent faktisk sikkert opholder sig i Sverige, når denne smittebombe ”forlader” hunden via afføringen og spredes i den svenske natur !  Men regler er regler, og så mener svenskerne vel, at alt er som det skal være ??  Det kunne være interessant at høre svenskernes forklaring.

Det er derfor svært at se det logiske i de svenske regler fordi:
· Rævens lille bændelorm måske allerede findes i de svenske ræve, eller er på vej over grænserne fra det øvrige Europa.
· Det er umuligt at kontrollere rævepopulationer på tværs af landegrænser.
· Risikoen for smitte via hunde er lille set i forhold til rævene.
· Kravet om ormekur til hunde før indrejse er måske i virkeligheden med til at forøge risikoen for smitte til den svenske natur, da udskillelsen af døde orm med infektive æg først sker i Sverige efter ankomsten.

Som I måske har læst i HUNDEN tidligere, så har DKK for længst rettet henvendelse både direkte til de svenske myndigheder og til den danske landbrugsminister, der har stillet spørgsmål om sagen til sin svenske kollega, som foreløbig har givet et meget ”afglidende” og ikke særlig fagligt velargumenteret svar. DKK følger – sammen med de øvrige nordiske kennelklubber – op på sagen og vil komme med en opfordring til de svenske veterinærmyndigheder om at se på egne regler en gang til. Overvejelsen skulle da gerne gå på, hvorvidt kravene til hunde er rimelige set i relation til den ubetydelige risiko, de udgør i forhold til rævene. Medmindre kravene til hunde har grund i helt andre (økonomiske ?) motiver, burde Sverige kunne indse det helt ulogiske i at fastholde restriktionerne.

Man kunne kun ønske for alle hundeejere, at det var muligt at færdes frit i den svenske natur med sin hund uanset om der var tale om en ferie i Sverige eller en hurtig transit til Bornholm.