?
Min hund blev pludselig meget svar og kunne i løbet af kort tid slet ikke gå. Min dyrlæge foreslog en diagnose, som han kaldte ”coonhound lammelse”, men hvad er det for noget og kan hunden blive helt rask ?

! 
Det lyder som om din dyrlæge har tænkte sig godt og grundigt om, da det trods alt ikke er en særlig almindelig diagnose her i Danmark.

Lidelsen, der også kaldes polyradiculoneuritis, viser sig ved en pludselig opstået og hurtigt fremadskridende svaghed i musklerne startende i bagbenene. Efter kort tid (1- 2 døgn) kan hunden ikke stå oprejst. Hunden har normal følsomhed for smerte, hvorimod alle rygmarvsreflekser er ophørt eller nedsat. I svære tilfælde forsvinder stemmen, og vejrtrækningen bliver vanskelig, samtidig med at hovedet heller ikke kan løftes. Hunden kan dog altid logre og styre blærehalsmusklen.

Sygdommen ses primært hos voksne hunde af alle racer, og mange gange er der en forhistorie om, at hunden forud for symptomernes opståen har været på jagt eller har strejfet.

Man har ikke kunnet påvise et smitsomt agens som årsag til sygdommen, men der er teorier fremme om en evt. sammenhæng med forudgående vaccinationer mod rabies eller med en kombi vaccine. Man mener, at der er tale om en immunreaktion mod nerveskederne i de motoriske (bevæge) nervegrene fra rygmarven, hvilket medfører nedsat nervøs stimulering af musklerne og dermed lammelser.

Heldigvis er der oftest tale om en midlertidig skade, hvor nerveskederne kan gendannes og normale forhold optræder efter en periode på op til 4 måneder.

Diagnosen stilles ud fra symptomerne og forhistorien, da der ikke findes en laboratorietest, der med sikkerhed kan anvendes. Dog bør man med en blodprøve udelukke andre sygdomme som f.eks. Toxoplasmose og Neosporose, der også kan give symptomer fra nervesystemet.

Der findes heller ikke en specifik behandling af sygdommen, men da den ofte går over ”af sig selv”, må man give hunden en intensiv pleje i denne lange periode med lammelser i benene.

Hunden skal ligge blødt for at undgå liggesår, og den skal vendes og bevæges passivt. Den skal ligeledes bæres og støttes for at komme ud og besørge. Til dette formål kan man lave en bæresele af f.eks. en gammel indkøbspose af stof.

Som sagt kommer langt de fleste angrebne hunde sig af sig selv med en god pleje, og kun i de helt slemme tilfælde med lammelser af vejrtrækningsmusklerne vil der være en dårlig fremtidsudsigt.