?
Efter at have læst om DKK’s nye doping regler, vil jeg gerne høre, om I kan uddybe reglerne omkring hvilke ”stoffer”, der betragtes som doping ?
Hvordan ser man på hormoner og antibiotika givet til f.eks. falsk drægtighed og infektioner ?
Et andet stort problem er de mange hunde, der behandles med binyrebarkhormon for allergier. Hvordan står disse hunde i forhold til doping reglerne, og kan de overhovedet deltage i arrangementerne ?
Jeg finder, at det er et stort ansvar at pålægge hundeejeren og dennes dyrlæge at administrere dopingreglerne. Kunne DKK forklare disse dilemmaer mere klart ?
Måske burde der laves en positivliste, som det kendes fra Sverige og f.eks. Dansk Rideforbund; vil DKK overveje dette ?
Som medlem af DKK ønsker jeg absolut ikke at være med til at overtræde gældende regler, men jeg har blot svært ved at gennemskue, hvordan disse regler præcist afgrænses.
På forhånd tak for hjælpen med komme nærmere en forståelse.
!
Tak for din henvendelse vedrørende fortolkning og brug af DKK’s doping regler.
Baggrunden for at indføre dette regelsæt i DKK regi ligger i ønsket om en mulighed for i tilfælde at berettiget tvivl at kunne kræve en dopingprøve udtaget. Denne mulighed har ikke tidligere været tilstede i vores regelsæt for udstillinger, prøver, stævner og lign. Dette er der så nu givet hjemmel for i vores love og regler.
Det har aldrig været vores hensigt at lave regler, der blot tilnærmelsesvis ligner de svenske på hundeområdet eller de danske gældende for sportsfolk.
DKK har ikke ønsket at indføre uanmeldte dopingkontroller på et større antal tilfældigt udvalgte hunde på f.eks. en udstilling. Det vi ønsker er blot, at såfremt en person eller en arrangementsledelse har en begrundet mistanke om forsætlig doping af en deltagende hund, gives der mulighed for at kræve denne hund testet. I det enkelte tilfælde træffes der afgørelse om hvilke præparater, der skal testes for ud fra mistankens karakter. Samtidig vil sundhedsudvalget undersøge hundes kliniske baggrund via eventuelle indhentede dyrlægeerklæringer og høre ejerens udlægning af sagen. På denne baggrund foretages i det enkelte tilfælde en vurdering af hvorvidt, der er tale om forsætlig doping med den hensigt at opnå en forbedring af hundens egenskaber på dagen.
Såfremt en hund er påvirket af medicin, og såfremt denne medicin er ordineret til behandling for en lidelse, der er hundens præstation uvedkommende, vil hunden selvfølgelig ikke blive anklaget for doping. Dette vil i givet fald fremgå af de dyrlægeerklæringer, der lægges til grund for sundhedsudvalgets vurdering af sagen.
DKK’s doping politik tager således udgangspunkt i den enkelte hund og dennes baggrund og IKKE i et firkantet regelsæt med faste grænseværdier og karenstider. Vi mener, at denne løsning tilgodeser alle parter bedst og passer bedst til det danske ”temperament”.
Selvfølgelig ville det teknisk set være optimalt med en positivliste med deraf følgende grænseværdier og karenstider. Dette vil dog kun være berettiget, såfremt alle til enhver tid skulle gå rundt med en konstant ”trussel” om uvarslede og stikprøve-agtige dopingkontroller på vores arrangementer. Vi mener, at den enkelte hundeejer altid med sig selv er HELT klar over, hvorvidt hunden har fået medicin for en faktuel og for præstationen uvedkommende lidelse, eller om man rent faktisk har forsøgt at opnå bedre resultater ved hjælp af medicinering. Med andre ord ved enhver med sig selv, om man har handlet i ”ond hensigt” !
Vores definition af hvilke ”stoffer”, der vil blive betragtet som doping er faktisk også ret klar, idet der ved ”stoffer” generelt forstås lægemidler, naturlægemidler og homøopatiske midler.
Såfremt et ”stof” er registreret som kosttilskud, vil det ikke umiddelbart udgøre et problem i doping sammenhæng. Det er således op til den enkelte hundeejer at have kontrol med, om man giver hunden et kosttilskud, eller om man bruger et registreret lægemiddel eller naturlægemiddel !
Jeg håber, at der med denne redegørelse er skabt lidt større forståelse for intensionerne i DKK’s doping regler. Groft sagt er der blot tale om en mulighed for at gribe ind, hvis hundeejerens sunde fornuft af den ene eller anden grund skulle glippe………hvilket vi, indtil det modsatte er bevist, altid har tillid til at den ikke gør!
