DKK adresser   Det mener DKK   Bliv medlem   Køb af hund   Avl & opdræt   Uddannelse   Aktiviteter   Udstilling  
 
Værd at vide   Links   Hundens bedste ven   Regler & blanketter   Sundhed   Sitemap   Nyheder/presse   Shop  
Søg
Send til en ven    Print          English   

Det mener DKK om muskelhunde 

Det mener DKK om muskelhunde (af nogle betegnet som kamphunde)

De sidste 4-5 år er der sket en stor vækst i antallet af såkaldte ”muskelhunde”. Nogle betegner hundene som kamphunde, men betegnelsen er upræcis, og derfor anvender vi den ikke i Dansk Kennel Klub.

Det er den, fordi den dækker over flere kategorier af hunde – både renracede og blandede. Nemlig 1) hunde, som helt op til i dag har været avlet med kamp for øje., og hvor ”kamp-genet” stadig findes. Ved ”kamp-genet” forstår vi en medfødt patologisk aggression, hvor hunden for det første har en meget lav aggressionstærskel, for det andet angriber uden at sende advarselssignaler (ved at knurre, rejse børster, gå på stive ben) først. Det gælder bl.a. en del af de hunde, der importeres legalt eller illegalt fra Østeuropa. Og 2) hunde, som engang i tidernes morgen blev brugt til f.eks. hunde- og tyrekampe, men hvor ”kamp-genet” mere eller mindre er ”avlet ud” af racerne gennem mange generationer.

Dansk Hunderegister oplyser, at der er registreret over 6.000 hunde af muskelhundetypen – her-iblandt et meget stort antal såkaldte ”Amerikansk bulldog” (en ikke FCI anerkendt race). Oven i dette tal kommer dels en stor gruppe blandinger og et – efter politiets vurdering – ganske betydeligt antal muskelhunde, hvis ejere slet ikke har sørget for den lovpligtige registrering (eller ID-mærkning eller forsikring).

De mange muskelhunde udgør problemer på flere områder:

· De er – iflg. dyrlæger og hundeejere – ansvarlige for mange overfald på andre hunde.
· De skaber stor frygt i dagligdagen hos andre hundeejere.
· Der har været episoder – både i Danmark og i udlandet – hvor de har overfaldet mennesker.
· Det er ressourcekrævende for politiet at ”komme efter” problemhundene og deres eje-re/besiddere.
· Der er mange af muskelhundeejerne, der slet ikke er klar over – eller ikke vil indse – hvad deres hund ”indeholder”.
· Der er personer, som åbenlyst nyder at kunne dominere gadebilledet ved at lade deres muskelhund gå løs eller ved at lufte den i store kæder, som signalerer magt.
· Der er personer, som decideret anvender hundene til hundekampe.

DKK stod i 2003 bag nogle ganske betydelige stramninger af Hundeloven for at sikre, at almindelige mennesker og deres hunde kan færdes i tryghed. I dag har politiet mulighed for at gribe ind i tre situationer:

1) Aflivning
Hvis hunden har forvoldt skade (f.eks. et alvorligt overfald på en anden hund), kan politiet beslutte, at den skal aflives. Inden den aflives, kan ejeren normalt kræve, at der foretages en sag-kyndig undersøgelse af hunden.
2) Aflivning
Hvis hunden endnu ikke har forvoldt skade, men virker truende og skaber frygt, kan politiet – på baggrund af en sagkyndig undersøgelse – kræve hunden aflivet.
3) Pålæg + efterfølgende aflivning, hvis pålægget overtrædes.
Hvis der er givet et pålæg til besidderen af hunden om, at den skal føres i snor og evt. bære mundkurv, kan politiet lade hunden aflive, hvis pålægget overtrædes. I denne situation kan be-sidderen ikke kræve sagkyndigundersøgelse.

På det seneste har vi desværre oplevet, at Politiet har savnet den nødvendige opbakning fra Justitsministeriet i nogle konkrete sager, ligesom der også stadig findes politistationer, som ikke har opprioriteret indgrebene over for farlige hunde tilstrækkeligt. Men generelt er det DKK’s opfattelse, at Politiet landet over er blevet meget bevidste om den ”hverdagsterror”, som nogle hundeejere og deres muskelhunde udøver.

På baggrund af den seneste sag fra uge 13, hvor en lille hund på Nørrebro blev bidt ihjel af en løsgående muskelhund, har DKK rettet henvendelse til alle Folketingets medlemmer og bedt dem om at bakke Politiet op i deres indsats for at få alle hundeejere til at udvise ansvarlig opførsel.

Ejere af muskelhunde har – efter DKK’s opfattelse – en særlig forpligtelse, fordi hundenes baggrund gør, at de kan finde på at angribe andre hunde uden at varsle først. Sådanne hunde bør ikke – efter 9-10 måneders alderen – gå løs. Når hunden skal have lejlighed til at lege med andre hunde, må det foregå som en ”planlagt kontakt” – altså ved aftale med en anden hundeejer (typisk med en hund af modsat køn) og på et sted, hvor der ikke kan tænkes at komme andre hunde fordi.

Det samme gælder for ejere af alle hunde (oftest hanhunde), som ikke kan enes med andre.

Du kan finde mere om farlige hunde, hundekampe, lovgivning mm. via nedenstående links.

Pressemeddelelse: DKK foretager politianmeldelse
Pressemeddelelse som optakt til udsendelsen ”Operation X” på TV2
Farlige hunde – leder fra juni 1999

Farlige hunde – artikel fra juni 2001
Så gør dog noget – leder fra september 2002
Ansvaret er altid ejerens – leder fra september 2003
Hundehandler, terminsavler eller seriøs opdrætter? – leder fra november 2003
Så brug dog loven – leder fra august 2004
Bedre tjek på importerede hvalpe – leder fra oktober 2004
Så slog politiet til – leder fra februar 2005
Dansk Kennel Klubs brev til politiet fra december 2004
Hundekampe er afskyelige 
Hund bidt ihjel - DKK lægger pres på politikere

Se også artiklen og lederen fra HUNDEN maj 2007 forneden

 
14. maj 2007 UH

PDF-file: Muskelhunde.pdf

PDF-file: Leder.pdf